”Du må hver dag føle pligten til at være hellig. – Hellig! Det betyder ikke at gøre mærkelige ting: det betyder at kæmpe i det indre liv og i den heltemodige opfyldelse af pligten, til den er helt opfyldt.” Den hellige Josemaría
”Du må hver dag føle pligten til at være hellig. – Hellig! Det betyder ikke at gøre mærkelige ting: det betyder at kæmpe i det indre liv og i den heltemodige opfyldelse af pligten, til den er helt opfyldt.”
Sergio, en kunstner der bor i São Paulo, Brasilien, deler sin historie om, hvordan han opdagede den sande værdi af sit arbejde, og om hvordan man helliggør det.
I sommer gik jeg vejen til Santiago for femogtyvende gang. Det er hårdt at gå pilgrimsgang i strækninger på 40 km til apostlens grav. Men jeg elsker det, for vejen er som livet selv: somme tider skal man opbyde al kraft for at klare det, men så er man pludselig i samtale med Gud uden at have planlagt det.
”Jeg blev henrykt over at vide, at vi er født takket være en helgens forbøn; og fra det øjeblik begyndte jeg at holde specielt meget af den hellige Josémaria.” Inma fortæller om sit arbejde i en fundats, der hjælper børn med sygdomme, der er vanskelige at kurere.
Ana Belen er en ung biolog fra Andalucien i Spanien. Ved hjælp af nogle personlige fotografier fra de senere år fortæller hun om sin lidenskab for ”insekterne” og afslører, hvad der gør hende virkelig lykkelig.
Nuria Mata har gennemlevet to krige, to plyndringer, hun har stået overfor en barnesoldats geværkolbe og nu, efter 20 år i Congo, er hun leder af stiftelsen i Navarra i Spanien ved navn Solidariske Fagfolk.
Pedro studerer kemi på universitetet i Almaty i Kasakhstan. Han fortæller, hvordan Opus Dei arbejder i det land og om sit forhold til sine muslimske venner og … også til sine koreanske venner.
Da hun var 14 år og lå under et træ tænkte Ivanna, at Gud bad hende om noget. Da hun var 22 år giftede hun sig med Leandro, og i dag har de fire børn. I dette vidneudsagn fortæller hun, hvordan en anden kvindes eksempel fik hende til at nærme sig Gud.
”Bede om tro?, jeg tror at enten har man den eller også har man den ikke. Man b’er da ikke om tro. Bed om den! Insisterede en indre stemme. Godt, for at prøve på det…” Africa fortæller i dette vidneudsagn om nogle af ”tilfældighederne” i sit liv.
Leonardo Agustina er en af de præster som for nylig blev ordineret til præst i Rom. Indtil da arbejdede han som journalist. Som sådan, giver han følgende råd: ”Smil, Gud er ved at filme dig”.
Xavier Margenat arbejder i en bank i Girona (Spanien). Desuden er han amatørtryllekunstner. Hans bedste trick? At forvandle en simpel hobby til en måde at gøre noget for andre på ved at give dem en god oplevelse.
José Ramón er kunstner, og måtte igennem ”grå stær” og andre vanskeligheder for at kunne fortsætte med sit arbejde. Han siger: ”Jeg forstår gennem den hengivenhed jeg oplever i Opus Dei, at jeg bør forbedre kvaliteten af mine malerier.”
Ana blev gravid kort efter at hun var blevet gift. Efter 6 uger kom hun til en ultralydsskanning: ”den man drømmer om”, kalder de den. Efter 12 uger kom hun til den næste ”den hvor tvivlen satte ind”, bekræfter Tomás: som radiolog lagde han særlig mærke til dimensionerne af fosterets arme og ben…
Fátima Villanueva fortæller i dette vidneudsagn om det eventyr hun har befundet sig i de sidste tre år af sit liv: Kamalini, et uddannelsescenter for de indiske kvinder i New Delhi.
Maria Jesus Narvaiz studerede medicin på Universitetet i Navarra. Efter at have brugt adskillige år på undervisning fik hun i 1995 efter en gynækologisk undersøgelse diagnosticeret kræft.
”Jeg er 27 år og er supernumeraria i Opus Dei. Jeg arbejder som ernæringsekspert på et hospital. Hver dag på vej til arbejde fortæller jeg min ’beretning’ til Gud”. Sådan er Luisa Elena Villamizar´s dagligdag.
