Himnos

Advent

I himle, lad duggen falde og den Retfærdige komme som regn fra skyerne. Bliv ikke vred, Herre, husk ikke længere på vores ondskab.

Se, den Helliges by er lagt øde, Sion er lagt øde, Jerusalem er forladt – din helligheds og herligheds bolig, hvor vore fædre lovpriste dig.

I himle, lad duggen falde og den Retfærdige komme som regn fra skyerne.

Vi har syndet og er blevet som en uren, og vi er alle faldet som løvet, og vore onde gerninger har hvirvlet os bort som vinden. Du har skjult dit ansigt for os og udleveret os til vor ondskab.

I himle, lad duggen falde og den Retfærdige komme som regn fra skyerne.

Herre, se dit folks elendighed, og send ham, du vil sende. Udsend det Lam, der skal herske over jorden, fra ørkenens klippe til Sions datters bjerg, for at han må befri os fra vort fangenskabs åg.

I himle, lad duggen falde og den Retfærdige komme som regn fra skyerne.

Fat mod, fat mod mit folk, snart kommer din frelse. Hvorfor overvældes du af sorg, fordi smerten rammer dig igen? Jeg vil frelse dig, frygt ikke, for jeg er Herren din Gud, Israels Hellige, din forløser.

I himle, lad duggen falde og den Retfærdige komme som regn fra skyerne.