Den athanasianske trosbekendelse
Sýmbolum Athanasiánum
Antíphona. Glória tibi, Trínitas æquális, una Déitas, et ante ómnia sǽcula, et nunc, et in perpétuum. (T. P. Allelúia).
Den athanasianske trosbekendelse
1. Enhver som vil frelses, må frem for alt have den almindelige tro.
2. Enhver som ikke bevarer den hel og uforfalsket, vil uden tvivl gå evig fortabt.
3. Dette er den katolske tro: At vi ærer én Gud i treenighed og Treenigheden i enhed
4. uden at sammenblande personerne eller adskille deres væsen.
5. Én er nemlig Faderens person, en anden Sønnens og atter en anden Helligåndens,
6. men Faderen, Sønnen og Helligånden har én guddommelighed, samme ære og lige evig majestæt.
7. Som Faderen er, således er Sønnen, og således er Helligånden.
8. Faderen er uskabt, Sønnen er uskabt og Helligånden er uskabt.
9. Faderen er uendelig, Sønnen er uendelig og Helligånden er uendelig.
10. Faderen er evig, Sønnen er evig, og Helligånden er evig.
11. Og dog er der ikke tre evige, men én evig.
12. Således er der ikke tre uskabte eller tre uendelige, men én uskabt og én uendelig.
13. På samme måde er Faderen almægtig, Sønnen er almægtig, og Helligånden er almægtig,
14. og dog er der ikke tre almægtige, men én almægtig.
15. Således er Faderen Gud, Sønnen er Gud og Helligånden er Gud,
16. og dog er der ikke tre guder, men Gud er én.
17. Således er Faderen Herre, Sønnen er Herre, og Helligånden er Herre,
18. og dog er der ikke tre herrer, men Herren er én.
19. For ligesom vi i kraft af den kristne sandhed tvinges til at bekende, at hver person for sig er Gud og Herre, på samme måde er det os ved den katolske religion forbudt at sige, at der er tre guder eller herrer.
20. Faderen er hverken blevet til, skabt eller født af nogen.
21. Sønnen er hverken blevet til eller skabt, men født af Faderen alene.
22. Helligånden er hverken blevet til, skabt eller født, men udgår fra Faderen og Sønnen.
23. Der er altså én Fader, ikke tre Fædre; én Søn, ikke tre Sønner; én Helligånd, ikke tre Hellige Ånder.
24. Og i denne Treenighed er intet før eller efter, intet større eller mindre, men alle tre personer er lige evige og ligeværdige,
25. således at Enheden i Treenigheden såvel som Treenigheden i Enheden skal æres i alle ting, sådan som det før er sagt.
26. Den, som vil frelses, må mene sådan om Treenigheden.
27. Men det er nødvendigt for den evige frelse, at han også ærligt tror på vor Herre Jesu Kristi menneskevordelse.
28. Det er altså den rette tro, at vi tror og bekender, at vor Herre Jesus Kristus, Guds Søn, er Gud og menneske,
29. Gud, født af Faderens væsen før tiderne, og menneske, født af moderens væsen i tiden,
30. fuldkommen Gud, fuldkomment menneske, bestående af en fornuftig sjæl og menneskeligt kød,
31. Faderen lig efter sin guddommelige natur, ringere end Faderen efter sin menneskelige.
32. Endskønt han er Gud og menneske, er han dog ikke to, men een Kristus,
33. een, ikke ved den guddommelige naturs forvandling til kød, men ved den menneskelige naturs indoptagelse i Gud,
34. i det hele een, ikke ved væsenets sammenblanding, men ved personens enhed,
35. for ligesom den fornuftige sjæl og kødet er eet menneske, således er Gud og menneske een Kristus,
36. som led for vor frelse, nedfor til helvede, opstod på tredje dag fra de døde,
37. opfor til himlene, sidder ved Gud Faders den almægtiges højre hånd, derfra han skal komme for at dømme levende og døde.
38. Ved hans komme skal alle mennesker opstå med deres legemer, og de skal aflægge regnskab for deres gerninger,
39. og de, som har gjort godt, skal gå ind i det evige liv, men de, som har gjort ondt, til den evige ild.
40. Dette er den almindelige tro, og hvis nogen ikke tror den ærligt og fast, vil han ikke kunne blive frelst.
Antíphona. Glória tibi, Trínitas æquális, una Déitas, et ante ómnia sǽcula, et nunc, et in perpétuum. (T. P. Allelúia).
Sýmbolum Athanasiánum
1. Quicúmque vult salvus esse, ante ómnia opus est, ut téneat cathólicam fidem:
2. Quam nisi quisque íntegram inviolatámque serváverit, absque dúbio in ætérnum períbit.
3. Fides autem cathólica hæc est: ut unum Deum in Trinitáte, et Trinitátem in unitáte venerémur.
4. Neque confundéntes persónas, neque substántiam separántes.
5. Alia est enim persóna Patris, ália Fílii, ália Spíritus Sancti.
6. Sed Patris, et Fílii, et Spíritus Sancti una est divínitas, æquális glória, coætérna maiéstas.
7. Qualis Pater, talis Fílius, talis Spíritus Sanctus.
8. Increátus Pater, increátus Fílius, increátus Spíritus Sanctus.
9. Imménsus Pater, imménsus Fílius, imménsus Spíritus Sanctus.
10. Ætérnus Pater, ætérnus Fílius, ætérnus Spíritus Sanctus.
11. Et tamen non tres ætérni, sed unus ætérnus.
12. Sicut non tres increáti, nec tres imménsi, sed unus increátus et unus imménsus.
13. Simíliter omnípotens Pater, omnípotens Fílius, omnípotens Spíritus Sanctus.
14. Et tamen non tres omnipoténtes, sed unus omnípotens.
15. Ita Deus Pater, Deus Fílius, Deus Spíritus Sanctus.
16. Et tamen non tres Dii, sed unus est Deus.
17. Ita Dóminus Pater, Dóminus Fílius, Dóminus Spíritus Sanctus.
18. Et tamen non tres Dómini: sed unus est Dóminus.
19. Quia, sicut singillátim unamquámque persónam Deum ac Dóminum confitéri christiána veritáte compéllimur: ita tres Deos aut Dóminos dícere cathólica religióne prohibémur.
20. Pater a nullo est factus: nec creátus, nec génitus.
21. Fílius a Patre solo est: non factus, nec creátus, sed génitus.
22. Spíritus Sanctus a Patre et Fílio: non factus, nec creátus, nec génitus, sed procédens.
23. Unus ergo Pater, non tres Patres: unus Fílius, non tres Fílii: unus Spíritus Sanctus, non tres Spíritus Sancti.
24. Et in hac Trinitáte nihil prius aut postérius, nihil maius aut minus: sed totæ tres persónæ coætérnæ sibi sunt et coæquáles.
25. Ita ut per ómnia, sicut iam supra dictum est, et únitas in Trinitáte, et Trínitas in unitáte veneránda sit.
26. Qui vult ergo salvus esse, ita de Trinitáte séntiat.
27. Sed necessárium est ad ætérnam salútem, ut Incarnatiónem quoque Dómini nostri Iesu Christi fidéliter credat.
28. Est ergo fides recta, ut credámus et confiteámur quia Dóminus noster Iesus Christus, Dei Fílius, Deus et homo est.
29. Deus est ex substántia Patris ante sǽcula génitus: et homo est ex substántia matris in sǽculo natus.
30. Perféctus Deus, perféctus homo: ex ánima rationáli et humána carne subsístens.
31. Æquális Patri secúndum divinitátem: minor Patre secúndum humanitátem.
32. Qui, licet Deus sit et homo, non duo tamen, sed unus est Christus.
33. Unus autem non conversióne divinitátis in carnem: sed assumptióne humanitátis in Deum.
34. Unus omníno, non confusióne substántiæ: sed unitáte persónæ.
35. Nam sicut ánima rationális et caro unus est homo: ita Deus et homo unus est Christus.
36. Qui passus est pro salúte nostra: descéndit ad ínferos: tértia die resurréxit a mórtuis.
37. Ascéndit ad cælos, sedet ad déxteram Dei Patris omnipoténtis: inde ventúrus est iudicáre vivos et mórtuos.
38. Ad cuius advéntum omnes hómines resúrgere habent cum corpóribus suis: et redditúri sunt de factis própriis ratiónem.
39. Et qui bona egérunt, ibunt in vitam ætérnam: qui vero mala, in ignem ætérnum.
40. Hæc est fides cathólica, quam nisi quisque fidéliter firmitérque credíderit, salvus esse non póterit.
Glória Patri, et Fílio, et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, et in sǽcula sæculórum. Amen.
Antíphona. Glória tibi, Trínitas æquális, una Déitas, et ante ómnia sǽcula, et nunc, et in perpétuum. (T. P. Allelúia).
. Dómine, exáudi oratiónem meam.
. Et clamor meus ad te véniat.
Sacerdotes addunt:
. Dóminus vobíscum.
. Et cum spíritu tuo.
Orémus
Omnípotens sempitérne Deus, qui dedísti fámulis tuis, in confessióne veræ fídei, ætérnæ Trinitátis glóriam agnóscere, et in poténtia maiestátis adoráre unitátem: quǽsumus; ut, eiúsdem fídei firmitáte, ab ómnibus semper muniámur advérsis. Per Dóminum nostrum Iesum Christum Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
. Amen.
Te Deum
Te Deum
Store Gud, vi lover dig, og bekender dig som vor Herre.
Dig ærer den hele jord, du vor evige Fader.
Dig priser alle engle, himlene og alle kræfter, dig forkynder keruber og serafer i uophørlig jubel:
Hellig, Hellig, Hellig Gud hærskarernes herre,
himmel og jord er fulde af din majestæts herlighed.
Dig priser apostlenes herlige kor, dig priser profeternes ærværdige skare, dig priser martyrernes hvidklædte hær,
dig bekender den hellige Kirke over hele jordens kreds,
dig, uendelige majestætiske Fader med din tilbedelsesværdige, sande og eneste Søn: og Helligånden, vor trøster.
Du herlighedens konge, Kristus, du er Faderens evige Søn.
For at frelse menneskene skyede du ikke jomfruens skød.
Du har besejret dødens brod og åbnet de troende Himmerigets rige.
Du sidder ved Guds højre i Faderens herlighed.
Vi tror, du skal komme igen som dommer.
Alle falder på knæ under det næste vers:
Derfor beder vi dig: Kom dine tjenere til hjælp, som du har forløst med dit dyrebare blod.
Lad os tælles blandt dine helgen i den evige herlighed.
Frels dit folk, o Herre, og velsign din arvelod
Og styr dem og ophøj dem til evig tid.
Dag for dag lovpriser vi dig og lover dit navn i al evighed og i evigheds evighed.
Bevar os Herre nådigt denne dag uden synd.
Forbarm dig over os, Herre, forbarm dig over os.
Din miskundhed komme over os, Herre, eftersom vi har håbet på dig.
På dig, Herre, har jeg håbet, i evighed skal jeg ikke blive til skamme.
Te Deum laudámus: te Dóminum confitémur.
Te ætérnum Patrem, omnis terra venerátur.
Tibi omnes ángeli, tibi cæli et univérsæ potestátes: tibi chérubim et séraphim incessábili voce proclámant:
Sanctus, Sanctus, Sanctus, Dóminus Deus Sábaoth.
Pleni sunt cæli et terra maiestátis glóriæ tuæ.
Te gloriósus apostolórum chorus, te prophetárum laudábilis númerus, te mártyrum candidátus laudat exércitus.
Te per orbem terrárum sancta confitétur Ecclésia,
Patrem imménsæ maiestátis; venerándum tuum verum et únicum Fílium; Sanctum quoque Paráclitum Spíritum.
Tu rex glóriæ, Christe. Tu Patris sempitérnus es Fílius.
Tu, ad liberándum susceptúrus hóminem, non horruísti Vírginis úterum.
Tu, devícto mortis acúleo, aperuísti credéntibus regna cælórum.
Tu ad déxteram Dei sedes, in glória Patris.
Iudex créderis esse ventúrus.
Sequens versus dícitur flexis génibus:
Te ergo quǽsumus, tuis fámulis súbveni, quos pretióso sánguine redemísti.
Ætérna fac cum sanctis tuis in glória numerári.
Salvum fac pópulum tuum, Dómine, et bénedic hereditáti tuæ.
Et rege eos, et extólle illos usque in ætérnum.
Per síngulos dies benedícimus te; et laudámus nomen tuum in sǽculum, et in sǽculum sǽculi.
Dignáre, Dómine, die isto sine peccáto nos custodíre.
Miserére nostri, Dómine, miserére nostri.
Fiat misericórdia tua, Dómine, super nos, quemádmodum sperávimus in te.
In te, Dómine, sperávi: non confúndar in ætérnum.
. Benedíctus es, Dómine, Deus patrum nostrórum.
. Et laudábilis, et gloriósus in sǽcula.
. Benedicámus Patrem et Fílium cum Sancto Spíritu.
. Laudémus et superexaltémus eum in sǽcula.
. Benedíctus es, Dómine, in firmaménto cæli.
. Et laudábilis, et gloriósus, et superexaltátus in sǽcula.
. Bénedic, ánima mea, Dómino.
. Et noli oblivísci omnes retributiónes eius.
. Dómine, exáudi oratiónem meam.
. Et clamor meus ad te véniat.
Sacerdotes addunt:
. Dóminus vobíscum.
. Et cum spíritu tuo.
Orémus
Deus, cuius misericórdiæ non est númerus, et bonitátis infinítus est thesáurus: piíssimæ Maiestáti tuæ pro collátis donis grátias ágimus, tuam semper cleméntiam exorántes; ut qui peténtibus postuláta concédis, eósdem non déserens, ad prǽmia futúra dispónas.
Deus, qui corda fidélium Sancti Spíritus illustratióne docuísti, da nobis in eódem Spíritu recta sápere, et de eius semper consolatióne gaudére.
Deus, qui néminem in te sperántem nímium afflígi permíttis, sed pium précibus præstas audítum: pro postulatiónibus nostris, votísque suscéptis grátias ágimus, te piíssime deprecántes; ut a cunctis semper muniámur advérsis.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
. Amen.
Triságium angélicum
Triságium angélicum
In nómine Patris et Fílii et Spíritus Sancti. Amen.
. Dómine, lábia mea apéries.
. Et os meum annuntiábit láudem tuam.
. Deus, in adiutórium meum inténde.
. Dómine, ad adiuvándum me festína.
. Glória Patri, et Fílio, et Spirítui Sancto.
. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, et in sǽcula sæculórum. Amen.
Prima decas
Ad recitationem decadis, cum in communi fit, sic proceditur: primo, omnes simul deprecationem "Sanctus Deus" dicunt; postea, modo consueto, a sacerdote (vel ab eo qui preces moderatur) ceterisque utraque pars orationis dominicæ alternatur; qua finita, sequentes versus nonies alternatim repetuntur, sacerdote (vel eo qui preces moderatur) "Tibi laus" recitante et omnibus "Sanctus" respondentibus; denique, expleta decade, doxologia minor "Gloria Patri", ut de more, subiungitur.
Sanctus Deus, Sanctus fortis, Sanctus immortális, miserére nobis.
Pater noster.
. Tibi laus, Tibi glória, Tibi gratiárum áctio in sǽcula sempitérna, o Beáta Trínitas!
. Sanctus, Sanctus, Sanctus Dóminus Deus exercítuum. Pleni sunt cæli et terra glória tua.
. Glória Patri, et Fílio, et Spirítui Sancto.
. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, et in sǽcula sæculórum. Amen.
Aliæ duæ decades eodem modo dicuntur, incipiendo a verbis "Sanctus Deus", etc.
Expleta ultima decade, si in communi recitetur, ab omnibus simul dicitur sequens:
Antíphona
Te Deum Patrem ingénitum, te Fílium unigénitum, te Spíritum Sanctum Paráclitum, sanctam et indivíduam Trinitátem, toto corde et ore confitémur, laudámus atque benedícimus: tibi glória in sǽcula.
. Benedicámus Patrem, et Fílium cum Sancto Spíritu.
. Laudémus et superexaltémus eum in sǽcula.
Orémus
Omnípotens sempitérne Deus, qui dedísti fámulis tuis, in confessióne veræ fídei, ætérnæ Trinitátis glóriam agnóscere, et in poténtia maiestátis adoráre unitátem: quǽsumus; ut, eiúsdem fídei firmitáte, ab ómnibus semper muniámur adversis. Per Christum Dóminum nostrum.
. Amen.
Absoluta oratione, omnes addunt:
Líbera nos, salva nos, vivífica nos, o Beáta Trínitas!