Arkiv: Personlige vidnesbyrd

Der er 16 resultater på "Personlige vidnesbyrd"

Et land så stort som Europa

Pedro studerer kemi på universitetet i Almaty i Kasakhstan. Han fortæller, hvordan Opus Dei arbejder i det land og om sit forhold til sine muslimske venner og … også til sine koreanske venner.

Pilgrimsvejen til Santiago, livets vej.

Pilgrimsvejen til Santiago, livets vej.

I sommer gik jeg vejen til Santiago for femogtyvende gang. Det er hårdt at gå pilgrimsgang i strækninger på 40 km til apostlens grav. Men jeg elsker det, for vejen er som livet selv: somme tider skal man opbyde al kraft for at klare det, men så er man pludselig i samtale med Gud uden at have planlagt det.

”Jeg ville gerne være ligesom den mor.”

”Jeg ville gerne være ligesom den mor.”

Da hun var 14 år og lå under et træ tænkte Ivanna, at Gud bad hende om noget. Da hun var 22 år giftede hun sig med Leandro, og i dag har de fire børn. I dette vidneudsagn fortæller hun, hvordan en anden kvindes eksempel fik hende til at nærme sig Gud.

Gud ta`r ikke en kaffepause.

Gud ta`r ikke en kaffepause.

Ana blev gravid kort efter at hun var blevet gift. Efter 6 uger kom hun til en ultralydsskanning: ”den man drømmer om”, kalder de den. Efter 12 uger kom hun til den næste ”den hvor tvivlen satte ind”, bekræfter Tomás: som radiolog lagde han særlig mærke til dimensionerne af fosterets arme og ben…

Hun hjælper de syge børn

Hun hjælper de syge børn

”Jeg blev henrykt over at vide, at vi er født takket være en helgens forbøn; og fra det øjeblik begyndte jeg at holde specielt meget af den hellige Josémaria.” Inma fortæller om sit arbejde i en fundats, der hjælper børn med sygdomme, der er vanskelige at kurere.

En række tilfældigheder

En række tilfældigheder

”Bede om tro?, jeg tror at enten har man den eller også har man den ikke. Man b’er da ikke om tro. Bed om den! Insisterede en indre stemme. Godt, for at prøve på det…” Africa fortæller i dette vidneudsagn om nogle af ”tilfældighederne” i sit liv.

Jeg blev congoleser

Jeg blev congoleser

Nuria Mata har gennemlevet to krige, to plyndringer, hun har stået overfor en barnesoldats geværkolbe og nu, efter 20 år i Congo, er hun leder af stiftelsen i Navarra i Spanien ved navn Solidariske Fagfolk.