En oase midt i Brixton

Brixton tiltrækker en stor procentdel af immigranter og flygtninge fra Afrika, Asien, Latinamerika og Østeuropa, men er en af de dårligst stillede områder i England.

Brixton er en af de dårligst stillede områder i England.

Baytree Center beskrives af nogle personer som ”en oase midt i Brixton”. Centret ligger i Brixton’s hjerte, og er del af det område i London, der hedder Lambeth. Det befinder sig i et kvarter hvis indbyggere er af stor etnisk mangfoldighed, et vibrerende samfund, som afspejler de mange kultur rigdomme.

Dette kvarter tiltrækker en stor procentdel af immigranter og flygtninge fra Afrika, Asien, Latinamerika og Østeuropa, men er et af de dårligst stillede områder i England. Ifølge en officiel statistik er den sociale nød hos indbyggerne i Lambeth en de højeste i landet. Det er anset for at være den syvende fattigste zone i England og den tolvte fattigste i hele Storbritanien.

For at opnå et godt arbejde.

'Der er økonomisk fattigdom, men den værste fattigdom er den sociale. Mange af kvinderne er meget isolerede.'

Oprindelsen til det arbejde, der gøres i Baytree kan man netop finde i den manglende velstand hos indbyggerne i dette område af byen i modsætning til resten.

Marie Claire Irwin, der var blandt de første frivillige, og som i dag er kursusleder, forklarer, at de hen imod år 1985 begyndte at udvikle nogle aktiviteter med støtte fra Dawliffe Hall Educational Foundation (DHEF), der er en stiftelse, der som mål har at uddanne og at hjælpe uden henblik på fortjeneste. Det var iøjnefaldende, hvor pigerne og kvinderne i Brixton havde brug for opmærksomhed. Uden at vi lagde mærke til det, begyndte aktiviteterne at forøges. Vi lavede en undersøgelse i kvarteret for at finde frem til de vigtigste behov. Resultatet viste, at de ønskede at få viden og færdigheder, som ville gøre dem i stand til finde et godt arbejde: informatik, engelsk, ernæringslære, gymnastik, sundhedspleje og hygiejne til at passe børn. Så begyndte vi at lede efter nogle hensigtsmæssige lokaler, hvor vi kunne undervise osv.”

I 1987 fandt vi en bygning, der bestod af nogle forladte varehuse, der var halvvejs revet ned. I 1995 var de blevet omdannet til et professionelt uddannelsescenter med klasseværelser med computere, store rum til møder, kontorer og et lille cafeteria osv. ”Vi begyndte at bruge det, efter at blot ét rum var sat i stand, samtidig med at vi søgte pengehjælp for at kunne gøre resten af bygningen brugbar. I årevis har vi bevæget os rundt med håndværkere omkring os, husker Marie Claire.

Social fattigdom.

Takket være hjælp fra den private sektor, det lokale styre og europæiske fonde, kan Centeret nu tilbyde ikke kun professionelle kurser, men også noget, der er endnu vigtigere: en atmosfære hvor den personlige udvikling i alle sine dimensioner kan finde sted.

'Vi forsøger at styrke familierne ved at hjælpe kvinderne for på denne måde at kunne rekonstruere det sociale net i området.'

”Brixton har et samfund med mange racer, hvor en stor del af befolkningen er flygtninge og med en høj procent af arbejdsløse og kriminelle. Der er økonomisk fattigdom, men den værste fattigdom er den sociale. Mange af kvinderne er meget isolerede; jeg har fundet nogle kvinder, der har levet her i 20 år og som stadigvæk ikke taler engelsk. Min reaktion overfor sådanne situationer, og mit ønske om at kunne arbejde effektivt og konstant for at forbedre dem, forklarer Marie Claire, kommer af at jeg ofte overvejer hvad Sankt Josemarias har lært os. I en af hans bøger f.eks., der hedder: ”Det er Kristus der kommer forbi” skriver han: Der er ikke mere end én race: racen af Guds børn. Der er ikke flere end én hudfarve: Guds børns hudfarve. Og der er ikke flere end ét sprog: det, der taler til hjertet og til hovedet, uden støjen af ord, men som lader os lære at kende Gud, og som gør, at vi elsker hinanden. Hans bekymring drejede sig både om menneskehedens store kriser, som rammer masserne, men også om de problemer og byrder vi finder hos dem, der står os nærmest, og han sagde med bestemthed, at den tid er forbi, hvor vi kan give ”buttede hunde og gammelt tøj”. Det vi skal give er hjertet og vores liv!

Denne kristne overbevisning, som ligger dybt indgroet hos de personer, der arbejder på Baytree centeret, får dem til at værdsætte hver person uden hensyn til race og social position.

”Af den grund kommer der ikke blot katolikker og kristne til centeret. Vi er åbne for alle: vi er her for at hjælpe en hvilken som helst kvinde, som har brug for hjælp. Vi er her, fordi vi ønsker at være til hjælp for samfundet og på en særlig måde medvirke til udviklingen af dette lokalsamfund. Baytree blev født for at udfylde et tomrum i dette område, for at kvinderne kan opdage værdien af deres familieliv og lære at kombinere det, når det er nødvendigt, med et professionelt arbejde udenfor hjemmet. Vi forsøger at styrke familierne ved at hjælpe kvinderne for på denne måde at kunne rekonstruere det sociale net i området.”

Carmen Vida